Specielt mindre danske kommuner sætter for tiden et øget politisk fokus på det lokale erhvervsliv, og hvordan det kan støttes gennem offentlige kontrakter. Lokalpolitikere ønsker, at kommunale opgaver løses af lokale virksomheder (og det kan man jo ikke fortænke dem i.) Det er forståeligt i en situation, hvor det lokale erhvervsliv er voldsomt presset.
Det er dog ikke altid, at det udmønter sig i udbud, der er specielt venlige mod mindre, lokale virksomheder.
Store krav til erfaring og formåen
Det kan være svært for den lokale malerforretning at byde ind på en opgave, der ud over malerarbejde involverer tømrer- og murerarbejde eksempelvis. Modsat kan det være svært for den lokale tømrer og murer at byde ind på en opgave, der involver malerarbejde. Og det er her konsortiedannelse kommer ind i billedet. Forskellige firmaer kan kombinere deres kompetencer og byde ind på en opgave uden at skulle lave en egentlig juridisk fusion af firmaerne. Det er således kun i henhold til den enkeltstående kontrakt, der bydes ind på, at firmaerne fremstår som en enkelt enhed.
Konsortiedannelse stiller krav til deltagere
Men hvad betyder det så, juridisk og praktisk, at indgå i et konsortium? For det første stilles der krav om en konsortieaftale. Det er et juridisk dokument, hvori konsortiets deltagere redegør for deres roller i sammenslutningen. Det er altså vigtigt at have en klar definition af de enkelte firmaers rolle i konsortiet.
For det andet – og mindst lige så vigtigt er det, at deltagere i et konsortium hæfter solidarisk. Det kan fx betyde, at alle deltagere hæfter, hvis et enkelt firma i sammenslutningen går konkurs. Det er i et sådant tilfælde konsortiets ansvar, at kontrakten bliver vedligeholdt, eller at eventuelle økonomiske tab for ordregiver bliver dækket.
Når det er sagt, er konsortiedannelse en oplagt mulighed for at vinde kontrakter, hvori arbejdet overstiger det enkelte firmas kompetencer og konsortiedannelse gør det muligt at konkurrere med store firmaer på markedet som traditionelt sidder på de større opgaver.